I tandlægens stol: Sådan vælger du den rette klinik

ty43p

Ingen mennesker bryder sig specielt meget om at gå til tandlægen. Men de regelmæssige besøg i tandlægens stol må ikke forsømmes. Og ofte bliver det nemmere at lade være med at udskyde besøgene, hvis du finder den rette klinik. Vi hjælper dig på vej.

 

Erfaring og bredt speciale

Når du påbegynder din jagt på din nye tandklinik, bør du først og fremmest sørge for at identificere én med masser af erfaring og et bredt speciale. De mest erfarne tandlæger har set så mange forskellige problematikker i deres klinik, at de hurtigt kan diagnosticere og påbegynde behandlingen af de problemer, du måtte have med tænderne eller tandkødet. Vælger du en tandlæge med et bredt speciale, kan du desuden være sikker på, at netop denne tandlæge kan tage sig af stort set alt, der måtte opstå i løbet af dit liv – du slipper med andre ord for at skulle veksle mellem forskellige klinikker, alt efter hvad du skal have lavet.

 

Beliggenhed

 

Tandlægeklinikkens beliggenhed bør også indgå i dine overvejelser. Det kan være en god idé, at du vælger en klinik, der ligger så tæt på din bopæl som muligt, så du hurtigt kan tage forbi klinikken, hvis der opstår et akut problem med dine tænder. Bor du i hovedstadsområdet, kan du for eksempel vælge en tandklinik Frederiksberg.

 

Tryghed og tillid

Tandlægeskræk er én af de mest almindelige former for angst, der findes. Og selvom du ikke lider af tandlægeskræk, er der ikke noget at sige til, at du ikke ligefrem glæder dig til dine tandlægebehandlinger. Før du endeligt lægger dig fast på en ny tandlæge, bør du overveje, om kemien er rigtig. Giver tandlægen dig en følelse af tryghed? Har du tillid til, at han eller hun kan varetage din munds helbred i mange år frem? Så har du sandsynligvis fundet den helt rigtige klinik.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *