Forestil dig følgende – du er en person, der har oplevet nogle ting i hverdagen der tynger på sindet. Det kan være en skilsmisse, tabet af et nært familiemedlem eller en hændelse på jobbet.
Du beslutter efter et stykke tid, at selvom du har venner og familie der er klar til at lytte, er der brug for professionel hjælp. Du søger derfor efter en psykolog Middelfart hvor du bor, og finder hurtigt et sted der ser lovende ud. Efter en kort telefonsamtale, ankommer du til det første møde på klinikken, og stifter bekendtskab med en psykolog der er rar at tale med og som tager dig og dine problemer alvorligt.
Med et lettet hjerte og et friskt og åbent syn på fremtiden, tager du hjem med 3 nye psykologmøder skriblet ned i lommekalenderne.
Du sætter dig på sofaen, hiver mobilen frem og skal til at ringe til en af dine venner, men tøver. I plejer at kunne snakke om alt… men kan i snakke om at du er begyndt at gå til psykolog?
Bryd tavsheden – du har intet at skjule
Flere og flere danskere søger efterhånden psykologhjælp, når livet gør ondt. Dette skyldes bl.a. at der i vores moderne tid langt mindre tabu omkring emnet, end der var for blot 10 år siden.Dette betyder dog ikke, at vi som samfund er nået i mål. Selvom det er blevet langt mere socialt acceptabelt at gå til psykolog, er det stadig et emne der for mange fører til usikkerhed og frygt. Ofte er presset der lægger sig omkring én, efter de første samtaler dog et, vis kerne befinder sig i patienten og ikke de omkringværende.
Hos Ungeterapi, er dette en erfaring en ung 20årig kvinde gjorde sig i 2019. På deres blog, deler den unge kvinde sine erfaringer og efterlader læserne med et lille guldkorn: ”Jeg har delt det med de nærmest omkring mig, og jeg føler i dag ikke at det nogensinde har været en pinlig beslutning at gå til psykolog – men det gjorde jeg dengang”.
Den unge kvinde beskriver, hvorledes det var en svær beslutning. Hendes evige frygt var, at de hun talte med ville tro hun ikke havde det dårligt nok, til at behøve en psykolog – men i sidste ende var det en lettelse at kunne være åben omkring det.Og det er netop denne åbenhed vi bør søge i samfundet. Del ud af erfaringer, behandle dine samtaler med en psykolog som du behandler dine ture til en læge – det er ikke pinligt at dele, og der er ikke noget du bør skamme dig over.
Hvis vi alle skal håbe på at vores børn og børnebørn en dag vil have modet til at opsøge en psykolog når de har brug for det, er det vigtigt vi sammen behandler emnet med den åbenhed det fortjener – og bryder tavsheden.